23948sdkhjf

Danskerne er nordiske mestre i velgørenhed

7 ud af 10 danskere giver for det meste deres aflagte tøj og sko til velgørenhed, hvilket er markant flere end vores nordiske naboer. 75 procent mener, de har for meget tøj.
Nye tal fra en fælles nordisk undersøgelse fra Elfa viser, at danskerne er nordiske mestre i genbrug og velgørenhed, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Hele 75 procent af danskerne vurderer, at de har for meget tøj og sko, og ifølge undersøgelsen er næsten halvdelen af os villige til at nøjes med halvt så mange beklædningsgenstande, som vi har nu. 69 procent af danskerne giver for det meste deres aflagte tøj og sko til velgørenhed.

Selvom danskerne er nordiske mestre i velgørenhed, viser undersøgelsen en tydelig tendens til, at vi har for meget tøj, sko og tasker, som hverken matcher vores behov eller opbevaringsplads. Blandt danskerne vurderer 75 procent, at de har for meget tøj og sko, mens tallet hos vores svenske naboer er helt oppe på 86 procent. Ifølge Lars Rudolfsen, opbevaringsekspert og sales manager hos Elfa i Danmark, giver det god anledning til at rydde ud i klædeskabet.

Undersøgelsen viser desuden, at rigtig mange danskere er åbne for en ny og betydeligt mere bæredygtig livsstil. Som det ser ud i dag, har vi i gennemsnit 11 par bukser og 12 par sko, mens vi kun bruger syv par bukser og seks par sko regelmæssigt. Det falder i god tråd med, at 44 procent af danskerne er villige til at leve med halvt så mange beklædningsgenstande, som det er tilfældet i dag. Det gennemsnitlige tal for hele Norden er 51 procent, mens hele 63 procent af finnerne er positive stemte over for en nedgradering af garderoben.

- Selvom vi danskere ikke er dem, der er mest villige til at skære ned på vores beklædningsgenstande, er det da dejligt at se, at når vi ca. to gange om året rydder ud i skabet, faktisk er dem i Norden, der giver mest af vores aflagte tøj videre til velgørenhed, siger Lars Rudolfsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095